Vi lever i en tid, hvor flere af os desværre udvikler allergier overfor mange forskellige ting. Det kan blandt andet være allergier over for pollen, støv, forskellige fødevarer men også over for forskellige dyr – især dyr med pels.

Mange mennesker både børn og voksne, kan udvikle allergier over for katte, kaniner, heste, samt forskellige hunderacer. Er man allergiker og udvikler allergiske gener, mens man er omkring hunde, kan det være en hindring, når resten af familien ønsker en hund til hjemmet. For at gå på kompromis med resten af familien, eller ens egen hundeallergi, vil det være en god idé og få en hund, som hører til de hunde, man i daglig tale kalder for de allergivenlige hunde. 

De allergivenlige hunderacer er dog ikke ensbetydende med, at de er allergi sikre, og dermed ikke kan fremkalde allergi. Men disse hunderacer ses ofte at have en mindsket effekt i at fremkalde allergiske reaktioner hos nogle allergikere. 

Køber du en af de såkaldte allergivenlige hunde, kan du derfor godt have en hund, selvom der stadigvæk er en del forholdsregler, du skal tage i forhold til, hvordan du skal håndtere hunden.

I denne artikel kan du læse om, hvilke hunderacer der er de mest allergivenlige. Hvad du skal gøre, hvis du har hund og samtidigt døjer med en allergi. Samt hvad det er, der præcist fremkalder de allergiske reaktioner hos hunde allergikerne.

Svaret er nej. Alle hunde er i besiddelse af de allergener, som kan fremkalde allergi, og derfor kan du aldrig med sikkerhed være sikker på, at få en hund der er 100% allergivenlig. Til gengæld kan du vælge en af de mange hunderacer, som går under navnet allergivenlige hunde. Disse hunde er blandt andet på grund af deres pels ikke helt så allergifremkaldende som mange andre hunderacer. 

Hvilke hunderacer er allergivenlige?

Alle hunde er i besiddelse af de samme allergener, som er de proteiner, der fremkalder allergi hos os mennesker. Du kan derfor aldrig være 100% sikker på, at en bestemt hunderace blandt de allergivenlige hunde ikke kan fremkalde en allergi hos dig. 

De allergifremkaldende proteiner, det vil sige allergenerne, kommer fra hundens skæl, hud, spyt og urin. Det gælder for alle hunde. Forskellen ligger blot i, hvor meget og hvor udbredt disse allergener er hos den enkelte hund. 

Hunde har mange forskellige grupper af allergener. Derfor kan der være stor forskel på betydningen af disse, og for hvordan de er med til at udvikle allergier hos den enkelte. Nogle allergener er for eksempel særligt til stede i hundens skæl, mens andre er særligt til stede i hundens hud og pels.  

Der er også stor forskel på hvor meget en hund fælder, hvor nogle hunderacer ikke fælder helt så meget som andre. Der findes hunderacer, som ikke har den underhud, der i nogle tilfælde fremkalder de allergiske reaktioner – heriblandt de allergivenlige hunderacer. 

Her er de allergivenlige hunderacer

Følgende hunderacer bliver betegnet, som de allergivenlige hunderacer der almindeligvis ikke fremkalder allergiske reaktioner hos mennesker. 

Coton de Tulear

Racen Coton de Tulear, er også bedre kendt som en bomuldshund men hos de fleste også kendt for at være en allergivenlig hunderace. Bomuldshunden er særlig allergivenlig, fordi den ikke har den underuld, som fremkalder allergi. Forskellen på den bløde bomuldshund er, at den ikke har pels men i stedet hår, som er det, der ligger til grund for, at hunden er blevet særligt kendt som en allergivenlig hund. 

Coton de Tulear

Bichon Havanais

Den søde Bichon Havanais har en lang og silkeblød pels men ingen underuld. Racen fælder også meget lidt, og hører derfor med blandt de allergivenlige hunde. 

Havaneser

Yorkshire Terrier

Yorkshire terrieren har en lang og fin silkeagtig pels og ingen underuld. Racen fælder meget lidt, og hører derfor også til blandt de allergivenlige hunde. 

Yorkshire Terrier

Papillon

Den lille race Papillon er smuk med sin lange fine og silkeagtige pels uden underuld. Derfor endnu en race som er kendt for at være en allergivenlig hund.

Papillon

Bichon Frisé

Køber du en hund af racen Bichon Frisé, får du en hund, som næsten ikke taber hår. Denne hører også til blandt de allergivenlige hunde. 

Bichon Frisé

Puddel

En Puddel har en tæt krøllet pels, og betegnes ofte som en allergivenlig hund, fordi den fælder meget lidt. 

Puddel

Andre racer

Udover de ovennævnte hører følgende hunderacer også ind på listen af allergivenlige hunderacer.

  • Bedlington Terrier

  • Chinese Crested

  • Dværgschnauzer

  • Irish Water Spaniel

  • Kerry Blue Terrier

  • Portugisisk Vandhund

  • Jack Russell Terrier

  • Malteser

  • Shih Tzu

  • Puli

  • Riesenschnauzer

  • Dandie Dinmont Terrier

  • Schnauzer

  • Airedale Terrier

Hvad kendetegner en allergivenlig hund?

Det der kendetegner en allergivenlig hund, er, at den fælder meget lidt i forhold til de ikke allergivenlige hunderacer. Har du en hund, som ikke fælder så meget, er der nemlig ikke så stor risiko for, at der ligger hundehår rundt omkring i hjemmet eller endnu værre, at de flyver rundt i dit hjem. Hundehårene kan nemlig være særligt allergifremkaldende, da de indeholder allergener.

Er du allergisk overfor hunde?

I mange tilfælde vil arv og miljø ofte være den primære skyld i allergi. Har man derfor en allergiker i den nærmeste familie, kan man have større risiko for selv at udvikle allergi. Blandt andet over for dyr. 

I Schweiz og Østrig har man fra undersøgelser hos børn, der er opvokset i et miljø med mange dyr, set en mindre forekomst af allergi. Desværre findes der ikke lignende undersøgelser fra børn med tidlig kontakt til hunde og katte.

Er du allergisk overfor en bestemt dyreart, er det derfor ikke nødvendigvis ensbetydende med, at du også er allergisk overfor hunde. Det kan derfor være en god idé at blive testet for, om du har allergiske gener overfor hunde. Du kan blive testet hos din egen læge, som vil foretage en priktest, en RAST test eller en HR test. 

Priktesten udføres ved, at der placeres et stykke tape med en afstandsmarkering på indersiden af din underarm. Lægen drypper herefter med test-ekstrakt. Hver dråbe prikkes med en nål. Efter 1-15 minutter kan lægen aflæse resultatet af testen. Rast testen er en test, der måler allergi antistoffer i en blodprøve. HR testen er en blodprøve, der viser allergi reaktionerne fra blodets celler. 

Har du symptomer som: rindende øjne, kløende øjne og næse, udslæt eller nyseanfald, kan det være en god idé at få lavet en priktest eller taget en blodprøve hos din egen læge. Testen vil påvise, om du er hunde allergiker. 

Viser testen at du er allergisk overfor hunde, kan det derfor anbefales, at inden du opgiver dit ønske om en hund, at du i stedet tilbringer lidt tid sammen med nogen, der har hund i forvejen. På den måde kan du se, hvordan du reagerer, når du befinder dig i samvær med en hund. En god idé vil være at tilbringe tid hos venner og bekendte, der alle har hunde, men af forskellige racer. På den måde finder du ud af, om du reagerer mindre eller mere på bestemte hunderacer.

Et allergivenlig hjem

Du kan selv være med til at reducere eventuelle allergiske reaktioner hos dig eller dine nærmeste med allergi. Det kan du blandt andet gøre ved at have et rent hjem. Der findes en række af gode tiltag, som hjælper dig til at få et hjem, som er mere allergivenligt. Du skal dog være opmærksom på, at dette ikke altid er nok. 

Har du allergi, er et rent hjem en vigtig faktor. Også selvom du har en af de allergivenlige hunde. Det er især vigtigt at få fjernet alle de mange hundehår, som kommer fra hunden. Da hundens allergener er luftbårne, spredes de derfor meget hurtigt rundt i dit hjem, det er derfor vigtigt at få dem fjernet så ofte som muligt. På denne måde vil du nedbringe risikoen for allergener fra din hund, selvom det er en af de allergivenlige racer.

Mængden af allergener i hjemmet, påvirkes i stor grad af din hunds adfærd samt hjemmets indretning. Ligger din hund for eksempel i din seng, på jeres tæpper eller får den lov til at ligge i møblerne, er disse helt klare grunde til, at der kommer mange flere allergener rundt i dit hjem. Er du allergiker, kan selv de mindste mængder i omgivelserne betyde, at kroppen reagerer og du får din allergiske reaktion.

Giv derfor aldrig din hund lov til at ligge i møblerne, for det er her, du færdes en del, når du er hjemme, og udsættelsen af allergener er derfor mange. Sørg også helst for at have steder i hjemmet, hvor din hund ved, den skal være i løbet af dagen. På den måde kan du mindske allergenerne i at blive spredt alt for meget.

Til sidst er det en rigtig god og forebyggende idé at børste din hund regelmæssig. Jo oftere du børster din hund, jo færre løse hår vil du have i tæpper, sofa og andre steder i hjemmet, og derved undgår du en del af de allergifremkaldende allergener indenfor. 

Gode råd hvis du har allergi:

  • Lad altid din hund sove et andet sted end dig og lad aldrig din hund sove i sengen
  • Vask din hund i en god hundeshampoo 1 til 2 gange om måneden. På den måde vasker du skæl og løse hundehår ud af hundens pels
  • Køb et allergifilter til din støvsuger
  • Vask dine hænder når du har kælet med din hund

1 kommentar til “Allergivenlige hunde – vi har fundet de mest populære”

  1. Pingback: Hvilken hund skal jeg vælge? Forskellige hunderacer - LÆS HER

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *