Du sidder måske og overvejer at anskaffe dig en hund, og vil gerne vide hvor meget tid du bør forvente at sætte af til den. Måske har du allerede en hund og er i tvivl om den bliver gået nok med.
Fortvivl ikke! – Vi har undersøgt hvor ofte (hvilke) hunde skal luftes, her er hvad vi fandt ud af:

Det anbefales at din hund skal luftes 2-4 gange om dagen, 10-30 minutter ad gangen. Dette afhænger af hundens race og alder.

Hvalpe skal motioneres betydeligt mindre en fuldvoksne hunde, da de let kan blive overbelastet især når de er helt unge. En god tommelfingerregel når det kommer til hvalpe ér; 5 minutters gåtur pr. måned de er gamle, 2 gange om dagen. Så eksempelvis en hvalp på 2 måneder gammel, skal have ca. 10 minutters gåtur 2 gange om dagen.

Aktive og inaktive hunde

Der er stor forskel i aktivitetsniveauet hos hunde. Nogle racer kan gå langt længere end de anbefalede 10-30 minutter, da de er opdrættet til at vandre eller bevæge sig i flere timer. Andre racer, som kendetegnes som ledsager hunde, vil hade at blive hevet med ud på en gåtur på flere timer – for dem kan 10 minutter være helt ideelt. Herunder finder du en liste af nogle eksempler på aktive og mindre aktive hunde:

hund bliver luftet

Aktive hunde

Inaktive hunde

Selvom nogle racer er mere aktive end andre, kan der dog stadig være individuelle forskelle fra hund til hund. Det er derfor vigtigt at du observerer din hund under og efter jeres gåtur. Hvis din hund eksempelvis  tømmer vandskålen lægger sig til ro, og ligger stille i flere timer efter hver gåtur, så kan det ske at turene er for lange. Helt definitivt kan du se det hvis du opdager at din hund er begyndt at halte, det kan dog også være andre ting, så tjek dens poter for eventuelle gener som fx tjørne. Hvis du er nysgerrig på at vide mere om hvilke racer er specielt aktive eller dovne, har vi skrevet en artikel om dét her.

Ved at motionere sin hund tilstrækkeligt opnår den både en sund fysik, den bliver mere rolig og adlydende, den lever længere og får færre helbredsmæssige problemer når den bliver ældre. Men udover dét, gør motion også det samme for os mennesker, så det er rent win-win at tage sin hund med på gåtur!

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *