Din hund kan udvikle fødevareallergier lige såvel, som vi mennesker kan. Det kommer ofte som en reaktion på visse proteinsammensætninger i dens foder, hvilket kan resultere i, at din hund f.eks. bider sig selv i poterne. Tag din hund en tur med til dyrlægen, hvor en allergitest kan fastslå, om din hund er sensitiv over for visse typer foder. Dyrlægen vil også kunne anbefale en alternativ fodersammensætning, der kan afhjælpe eller lindre hundens allergi.
Foderallergi skyldes en negativ reaktion fra hundens immunforsvar på foderet. Derfor vil dyrlægen ofte foreslå et foder, der indeholder ikke-allergifremkaldende proteiner og efterfølgende anbefale en gradvis introduktion af forskelligt foder for at identificere det foderprotein, som hunden er allergisk overfor.
Der findes flere produkter på markedet, der tager hensyn til hunde med fodersensitivitet.